Handelsbetingelser

Herunder finder I de handelsbetingelser, der gælder for vores samarbejde. På den måde er rammerne klare, og I ved, hvad I kan forvente af TORC STUDIO.

Generelle oplysninger
TORC STUDIO
Højvænget 17, 5540 Ullerslev
CVR.: 34907676
E-mail: photos@torcstudio.dk
Tlf.: +45 61931540

Priser

Alle oplyste priser er dagspriser. TORC STUDIO forbeholder sig retten til ændre priser med 14 dages varsel. Alle angivne priser er eksklusiv moms medmindre andet er oplyst. Alle priser på TORC STUDIOs hjemmeside er vejledende, en endelige aftale kan variere efter ønsker og behov. 

Betaling

Betaling kan ske kontant Mastercard, VISA eller ved bankoverførsel til Lunar Bank A/S / Reg.nr. 6695 / Kontonr. 1013742533. Betaling skal ved booking og resten 1 uge før fotografering, medmindre andet er aftalt.

Ved betaling efter forfald tilskrives der renter på 0,70%, pr. påbegyndt måned, samt et gebyr på 100,00 DKK.

Køber er ikke berettiget til at foretage modregning i vederlaget med krav hidrørende fra andre retsforhold, og Køber kan ikke udøve tilbageholdsret eller nægte betaling på grund af forsinkelse, reklamation eller modkrav vedrørende den konkrete leverance. 

Leveringstid

TORC STUDIO bestræber sig altid på at levere på det meddelte tidspunkt. Det skal dog bemærkes, at ethvert af TORC STUDIO meddelt leveringstidspunkt er anslået efter bedste skøn og ikke bindende for TORC STUDIO, medmindre det skriftligt er aftalt, at der er tale om en fast leveringstid for hele leveringen eller dele heraf.

Medmindre andet er angivet, er den forventede leveringstid inden for +20 hverdage. Ved fotografering aftales levering inden fotograferingssessionen. 

Reklamation

TORC STUDIO yder i henhold til købeloven 2 års reklamationsret fra fakturadatoen på fejl og mangler ved det leverede. TORC STUDIO hæfter alene for oprindelige mangler. Såfremt Køber konstaterer mangler, skal Køber snarest og inden rimelig tid efter, at den oprindelige mangel er kommet til Købers kundskab, skriftligt reklamere til TORC STUDIO med en udspecificering af de mangler, der gøres gældende. Ikke-rettidig reklamation medfører bortfald af retten til at gøre mangler gældende.

TORC STUDIO er ikke ansvarlig for mangler, der begrundes i uenighed omkring beskæring, valg af lys samt kunstnerisk stil i øvrigt., medmindre forholdene markant afviger fra TORC STUDIOs viste eksempler på hjemmesiden.

Ansvarsfraskrivelse og garanti

TORC STUDIOs ansvarsbegrænsning efter dette afsnit indskrænker ikke de forpligtelser eller ansvar, der måtte følge af præceptiv lovgivning. 

TORC STUDIO hæfter ikke, uanset på hvilket grundlag et krav rejses eller graden af uagtsomhed, ikke for indirekte tab og følgeskader som eksempelvis driftstab, avancetab, tab af goodwill og lign. TORC STUDIOs ansvar for et ethvert tab eller skade er beløbsmæssigt begrænset til 25 % af det beløb, Køber har erlagt for del af leverancen, hvorpå kravet baseres. Uanset størrelsen af vederlaget for leveringen, er TORC STUDIOs samlede erstatningsansvar beløbsmæssigt maksimeret til kr. 10.000,00. 

Fortrydelsesret

TORC STUDIO yder fortrydelsesret på ydelser, såfremt en eventuel fortrydelse meddeles TORC STUDIO inden billederne er hentet fra leveringes tjenesten, hvor billederne kan fremvises. Ved senere aflysning forbeholdes retten til at fremsende faktura på det fulde aftalte beløb. 

Ved bestilling af print af billeder og øvrige fotoprodukter, er den afgivne bestilling bindende, idet fremstilling af fotoprodukter går i gang umiddelbart efter at bestilling er modtaget. Der ydes ikke fortrydelsesret ved bestilling af print af billeder og øvrige fotoprodukter.

Rettigheder

TORC STUDIO har ophavsretten til det materiale, som frembringes som led i enhver levering, der foretages af TORC STUDIO. Lov om ophavsret finder i øvrigt anvendelse.

Forbehold for ændringer

TORC STUDIO forbeholder sig ret til at ændre og opdatere nærværende betingelser. Gældende betingelser kan til enhver tid findes på www.torcstudio.dk.